På lidt længere sigt vil vi prøve at få alle historierne fra de 2 jubilæumsskrifter der findes om MIF lagt ind her på siden , imellemtiden har vi lånt nedenstående fra "Jysk Fodboldhistorie" . Vi har tilladt os at rette lidt på nogle fakta, som "Jysk Fodbolhistorie" ikke helt havde styr på.
Nedenstående er lånt fra "Jysk Fodboldhistorie"
Alting har en forhistorie, og det har Mønsted IF også. Ifølge beretninger spillede man allerede fodbold i Mønsted i 1907. Det begyndte vist nok på Mønsted Østermark, da der i daværende Krogsgård Skole var ansat en meget sportsinteresseret lærer Svendsen.
Det var selvfølgelig under primitive forhold på en almindelig græsmark og først og fremmest for, at de mange karle, der dengang var på landet, kunne komme sammen i deres fritid og få prøvet kræfter med idrætten.
Denne forening kan følges frem til 1912, hvor den gled ud af sagaen og lå stille, indtil Mønsted Idrætsforening blev stiftet i 1922.
Oprindelse
Den nuværende forening blev stiftet i 1922, da byens gymnastikforening fik navnet Mønsted Idrætsforening. Derefter kom der gang i fodboldspillet. I den første tid foregik det på en mark ved Hvidevej, og der var mange deltagere.
Den første kamp blev spillet om sommeren mod Sjørup. Kampen endte uafgjort 1-1, hvilket var ganske tilfredsstillende for en nystartet klub. Men ved den næste kamp gik det lidt værre. Holdet tabte 8-0 og fik derfor hurtigt armene ned igen.
Drømmen om en sportsplads
I slutningen af 20´erne og starten af 30´erne havde foreningen en del problemer med at skaffe ordentlige forhold for fodboldspillet. Det var vanskeligt at opdrive en mark, der bare var nogenlunde spilbar. De ældre borgere så ikke med så milde øjne på fodboldspillet dengang, som de gør i dag. Fandt foreningen endelig en plads, der var egnet, var der altid noget, der stod i vejen, selv om man ville betale penge for pladsen.
Men når det kneb allermest, var kroejer Højris altid villig til at overlade fodboldspillet en plads, og derfor blev der i mange år spillet på en mark øst for kroen.
På den tid blev der hverken spillet turnering eller med uddannede dommere. I stedet indbød idrætsforeningen andre foreninger til sportsfest hvor holdene så dystede indbyrdes. De ældre og erfarne blev sat til at være dommere, og det gik som regel godt.
Skulle man udenbys til kamp, foregik det gerne på ladet af en lastbil, og der blev betalt 1 krone for at blive kørt.
I 1943 gik drømmen om en sportsplads i opfyldelse. Gårdejer Søren Federn skænkede jorden til en sportsplads, mod at skolebørnene også måtte benytte den . Idrætsforeningens medlemmer forestod selv tilplantning og tilsåning af bane. Derefter var planen, at man gerne ville have bygget et klubhus, men det var lidt småt med kontanterne, og man henvendte sig så til byens og omegnens borgere for at bede om frivillige bidrag. Hos borgerne mødte man nu megen velvilje, og huset blev en realitet. De lokale håndværkere udførte arbejdet gratis sammen med foreningens medlemmer. Hus og stadion var færdig til indvielse den 8. juli 1945.
Herefter blev der holdt sportsfest hver år. Festen startede som regel med ringridning, og desuden var der fodbold, håndbold, sækkeløb, tombola og meget andet. Dette initiativ var til stor gavn for fællesskabet i byen.
Lokalsamfundet
Aktiviteterne i foreningen øgedes år for år, og i 1949 blev således 5 hold i fodbold og håndbold tilmeldt Fjends-turneringen. I 1963 blev der installeret et nyt lysanlæg på stadion.
Jubilæumsønske
Foreningens højeste ønske i 1972, året for 50-års jubilæet, var en hurtig udvidelse af baneanlægget, der jo dengang kun bestod af det gamle stadion. Det skulle dog vise sig at blive en lang og sej affære. Allerede i 1972 blev der indsendt en ansøgning til kommunen, men først i 1976 kom de nye baner i den kommunale plantegning. Hele arealet mellem det gamle stadion og Flintevej skulle inddrages til formålet, men da planlægningsarbejdet i 1978 kom i gang, blev der imidlertid taget 8 parcelhusgrunde fra. Det tilbageværende areal var dog stort nok til, at der kunne være 2 fodboldbaner og 1 håndboldbane.
Den 17. juni 1978 blev banerne indviet med en fodboldkamp mellem VFF´s 2. Divisonshold og et forstærket MIF-hold. Ca. 400 tilskuere overværede den officielle indvielse og kampen, der i øvrigt blev vundet af VFF med 9-1. Lysanlægget blev flyttet til de nye baner, dog opsat i nye stålmaster.
Lotterispil
Lotterispillet er en historie for sig selv i MIF´s arbejde siden 1972. Man var så småt begyndt i 70´erne med det populære lotterispil. Kort efter blev det til en større ugentlig tilbagevendende begivenhed. Pladeprisen var 5 kroner, og man havde mange og store gevinster, der altid gav anledning til diskussion på bestyrelsesmøderne. Enten skulle de ændres, eller også skulle de koste mere eller mindre!
Man kunne næsten fylde det gamle forsamlingshus, men det kneb at råbe folk op, så derfor anskaffede man sig i 1973 et højtaleranlæg. Spillene gik godt til først i 80´erne, da det begyndte at knibe med at få økonomien til at hænge sammen. Der blev prøvet mange forskellige idéer for at lokke folk til, ja man gik så vidt, at man i 1984 sendte en bus rundt i Fjends for at samle lotterideltagerne op. Men det var skønne spildte kræfter. Radio-bingo, tv, video eller hvad nu årsagen var, tilslutningen til spillerne blev ringere og ringere, og MIF stoppede legen til sommerferien 1984.
Sports-Nyt
I 1976 fik klubben sit eget klubmærke, den kendte flagermus. To år senere så et klubblad Sports-Nyt dagens lys, og ved foreningens 75- års jubilæum bestod klubbladet stadig som en væsentlig faktor i og omkring foreningen. En del annoncører fra det første klubblad var ved den lejlighed stadig at finde som annoncør - og dette understøttede blot mottoet: ”Støt annoncørerne - de støtter os.” Her i 2007 udkommer Sports Nyt i 28. årgang.Sports & Sommerfest -
Kalkbrænderfest
Op gennem 60´erne og 70´erne var hovedvægten lagt på det sportslige plan, selv om der også var tradition for et stort bal lørdag aften. Senere gled sportskampene mere i baggrunden til fordel for andre aktiviteter, der mere har involveret folk i almindelighed. Såsom kagebage-konkurrence, gadefodbold, rundbold, stærk mand/kvinde og senere også beach-volley.
Navnet Kalkbrænderifesten opstod i 1991, hvor man indbød alle til at komme med forslag til et nyt navn. Kalkbrænderifest blev det foretrukne. Dette dækker over 5 festlige dage med Fællesspisning som det første punkt. En kæmpe succes med omkring 400 deltagere. Herefter kommer arrangementerne som perler på en snor.
Sportsfesten/kalkbrænderifesterne har næsten altid givet et kærkomment tilskud til foreningens altid slunkne kasse, og man må tage hatten af for de folk, der har ofret mange timer på at få det store arrangement op at stå.
Højdepunkter
Det begyndte så godt, da fodboldholdet rykkede op fra Serie 4 i 1962 til Serie 3. Klubben så nu pludselig muligheden for at komme op i rækkerne. Men bestyrelsens ønske om en sportslig jubilæumsgave i form af oprykning for klubbens bedste fodboldhold i 1972 blev ikke opfyldt. Tværtimod. Holdet rykkede ned i Serie 4, hvor klubbens næstbedste hold i øvrigt også spillede.
Det fik man dog hurtigt rettet op på. Allerede i 1973 vendte man tilbage til Serie 3 med et nyt og ungt hold, der i 1975 formåede at spille sig op i Serie 2, hvor det blev til topplaceringer de næste par sæsoner.
I 1978 blev der indført professionelle tilstande i dansk fodbold, dog ikke i Mønsted. Men lidt faldt der dog af, da man for 3000 kroner afstod Jørgen Pedersen, klubbens topscorer gennem flere år, til VFF.
I 1988 indgik klubben et klubsamarbejde kaldet "Team Fjends" med alle Fjends klubberne om herre Ynglinge og herre junior, - en nyskabelse for at kunne tilbyde fodbold for disse årgang, da hverken Mønsted, Stoholm, Sparkær, Kjeldberg, Sjørup eller Vridsted har spillere nok til at kunne stille hold.
I 1999 var der for første gang mikrofodboldskole i Mønsted. Efter 8 års fravær var Mønsted igen at finde i JBU´s Serie 3. Året efter blev Miniputdrengene årg. 89 Jyske Mestre i indendørsfodbold.
2001 udskiftede Mønsted sit lysanlæg på træningsanlægget, da det gamle er nedslidt, en stor udgift på 50.000 kroner. Samme år er DBU´s fodboldskole på besøg i Mønsted.